Åbn indlæg

Julestemning med Frank Sinatra, Nat King Cole og Rod Stewart – 2020-12-19 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: I aften er det den sidste LørdagsJazz inden Juleaften.  En juleaften og juledagene, som i den grad er påvirket af coronakrisen og behovet for at begrænse kontakten til andre mennesker. Jeg har derfor valgt at se bort fra mit jazzprogramkoncept, som jeg har fulgt i de sidste snart 3 år og har besluttet at spille et program, der udelukkende er dedikeret julesange. Det bliver amerikanske og engelske julesange fremført af to gamle amerikanske crooners Frank Sinatra og Nat King Cole, og af britiske Rod Stewart, som på sine gamle dage har genopfundet sig selv som manden, der synger gamle jazzstandarder og julesange.

Åbn indlæg

Pianisten Tord Gustavsen – norsk og hypnotisk stærk – 2020-12-12 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den norske jazzpianist og psykolog Tord Gustavsen forundrer med sin åndeløse, uberørte og meditative jazz, som kan få selv et stort publikum til at opnå nirvana.
Vi skal høre Tord Gustavsen Trio og Quartet fra henholdsvis hans 2019 koncert i Amsterdam og 2012 koncert i Tversted i Nordjylland.

Programmet er en genudsendelse fra den 27. juni 2020.
Åbn indlæg

JAZZKLAVER MØDER FLAMENCOGUITAR – CAMILO OG TOMATITO – 2020-11-07 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Jazz møder flamenco – pianisten Michel Camilo og flamencoguitaristen Tomatito har spillet koncerter sammen og udgivet et album, som har bragt dem Latin Grammy Award for det bedste latinjazzalbum i 2000. Vi lytter til deres koncerter fra Lugano i Schweiz og Coustances i Normandiet fra henholdsvis 2018 og 2014.

Åbn indlæg

EFTERÅRSJAZZ MED HARBECK, GUNDE OG DØDE BLADE – 2020-10-24 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: I nat går vi over til vintertid (normaltid), hvor det mørke efterår og øgede coronarestriktioner vil gøre livet surt for mange af os. Derfor har jeg for aftenens jazz valgt at spille de smukkeste smukke jazzstandarder.
Den første del af programmet byder på kendte jazzstandarder i en kyndig og nænsom bearbejdning af danske Jan Harbeck (sax) og Henrik Gunde (klaver). Optagelserne stammer fra Jan Harbeck Quartet‘s koncert på Musikhuset Dexter på Odense Jazzfestival.
Den anden del af programmet vil jeg fylde med den nostalgiske og udødelige Les Feuilles mortes (Døde blade), sangen over dem alle, komponeret i 1945 af den jødisk-ungarsk-franske komponist Joseph Kosma til lyrik af den franske digter Jacques Prévert, og som oversat til engelsk af Johnny Mercer blev til Autumn leaves. Ingen sanger/jazzmusiker med respekt for sig selv kunne modstå fristelsen til at forsøge at gøre Les Feuilles mortes udødelig på sin egen måde og i denne del af programmet vil jeg spille adskillige eksempler på disse forsøg.

JIM = JAZZ IN MARCIAC – FRANKRIGS STØRSTE JAZZFESTIVAL – 2020-09-12 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og  tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Erfaringen siger mig, at de færreste kender til Marciac.
Nej, Marciac er ikke et navn på en ukendt jazzmusiker. Det er et sted i Frankrig, som danner rammen om en af de største sommerjazzfestivaler i Europa. Men ikke kun sommer – i Marciac afholder man én jazzfestival for hver årstid. Marciac er trækplaster for ale de største jazznavne i verden og de kan høres og ses dér endda til ganske fornuftige billetpriser.
Neden for er det den israelske bassist Avishai Cohen, som spiller “Besame mucho” i Marciac i 2016.

Programmet er en genudsendelse fra den 5. januar 2019.
Åbn indlæg

Hommage à Ennio Morricone – 2020-07-11 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Selv om der måske er nogle personer, som aldrig har hørt navnet Ennio Morricone, er det næsten udelukket, at de ikke har hørt hans musik. Italieneren, som af flere anmeldere betegnes som den største filmkomponist i verden, har skrevet musik til 400 spille- og TV-film, herunder til de fleste og i hvert fald de mest kendte spaghetti westerns af Sergio Leone. Ennio Morricone har også komponeret over 100 klassiske værker.

Morricone døde mandag  den 6. juli 2020, 91 år gammel efter næsten 70 års professionelt arbejdsliv.Vi skal høre mesteren selv dirigere egne filmkompositioner til en 9/11 fredskoncert på Marcuspladsen i Venedig i 2007.
Åbn indlæg

Hommage à Freddy Cole – 2020-07-04 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Ifølge New York Times har Freddy Cole “en upåklagelig sans for swing, han er alt i alt sin generations mest modne og ekspressive mandlige jazzsanger, hvis ikke den største af alle de nulevende”.
Pianisten og sangeren Freddy Cole døde for nogle dage siden næsten 90 år gammel. Aftenens udsendelse er en hyldest til hans især sangtalent. Vi skal høre hans koncert fra St. Louis i 2019 og Paris i 2014, hvor han synger jazzstandarder og evergreens.

Åbn indlæg

Pianisten Tord Gustavsen – norsk og hypnotisk stærk – 2020-06-27 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den norske jazzpianist og psykolog Tord Gustavsen forundrer med sin åndeløse, uberørte og meditative jazz, som kan få selv et stort publikum til at opnå nirvana.
Vi skal høre Tord Gustavsen Trio og Quartet fra henholdsvis hans 2019 koncert i Amsterdam og 2012 koncert i Tversted i Nordjylland.

Åbn indlæg

Stefano Bollani – den italienske pianistkomet – 2020-06-20 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Italienske Stefano Bollani er en verdenskendt og prisbelønnet jazzpianist, selv om han endnu ikke er fyldt 50. Hans karriere fik turbo på, da han i 1990’erne begyndte at samarbejde med trompetisten Enrico Rava, som vi har hørt her på kanalen den 18. april 2020: https://radioshalom.dk/?p=21653

Men det vi skal høre i morgen aften er ikke Bollani og Rava, men Stefano Bollani Danish Trio, for han har også sådan en. Vi skal høre hans danske trio i to koncerter. Den ene fra Copenhagen Jazz House i 2006 og den anden fra Vitoria-Gasteiz Jazz i det spanske Baskerland i 2012.
Åbn indlæg

Gianluca Petrella – den italienske enfant terrible – 2020-06-13 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Trombonisten Gianluca Petrella betegnes af Billboard magasinet som et af beviserne for at den italienske jazzscene ikke kun er en tilpasning af den amerikanske, men at den har udviklet egne perspektiver. Vi skal lytte til et af disse udført live af Gianluca Petrella og Tubo Libre i Wien i 2012.

Navigation af indlæg

1 2 3 4 5 6 7
Rul til toppen