Åbn indlæg

Liberation and now what? 2025-05-25 kl. 10:00

Liberation and now what?
A guided tour of the temporary exhibition at Polin Museum in Warsaw – “1945. Not the End. Not the Beginning”
Befrielse og hvad nu?
En guidet tur i den midlertidige udstilling på Polin Museum i Warszawa – “1945. Ikke en slutning. Ikke en begyndelse”

Sprog/Language: engelsk med en kort dansk intro, English with a short introduction in Danish
Studievært og tekniker/Presenter and technician: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster/Guest: Monika Chojnacka
Beskrivelse/Description:

On the 80th anniversary of the end of the WWII, Polin – Museum of the History of the Polish Jews in Warsaw presents the exhibition “1945. Not the End. Not the Beginning“. It’s dedicated to Polish Jews who survived the Holocaust. It’s about their postwar reality and experiences through the eyes of those who survived.
It is a story about people who tried to rebuild their lives on the ruins of the old world. Deprived of everything—their nearest and dearest, their community and their home, grappling with loss and desolation,—it was above all a moment of dramatic decision-making: What next? Stay or leave? Return home? Rebuild their community and Jewish life? Engage in politics? Hide their Jewish identity? Stay in spite of them being met with hostility, or even with violence from the Poles? Or emigrate?
The dilemmas and life paths of Polish Jews after the war are explored in the exhibition by tracing the stories of selected individuals: those who believed that their future in Poland was not yet determined and those who chose to leave—a decision made by the overwhelming majority. Between 1944 and 1946, over 200,000 Jews left Poland. 
The idea and the title of the exhibition is taken from a Polish writer, Anna Bikont‘s book “1945. Not the end. Not the beginning”. By courtesy of Polin Museum, Radio Shalom and yours truly was guided around the exhibition by museum’s Monika Chojnacka in a very competent and inspiring way. I do hope Monika’s tour of the exhibition will encourage the listeners to consider spending a weekend in Warsaw to see the exhibition. I highly recommend it. The exhibition ends on 15. September 2025.
 
 
 
På 80-årsdagen for afslutningen af WWII præsenterer Polin – Museum for de Polske Jøders Historie i Warszawa en udstilling “1945. Ikke en slutning. Ikke en begyndelse“. Den er dedikeret til polske jøder, der overlevede Holocaust, deres efterkrigsvirkelighed og oplevelser set gennem øjnene af dem, der overlevede. Det er en historie om mennesker, der forsøgte at genopbygge deres liv oven på ruinerne af den gamle verden. Berøvet alt – deres nærmeste, deres samfund og deres hjem, tynget af sorg og fortvivlelse – var det for dem frem for alt tid til overvejelse – hvad nu? Blive eller forlade landet? Vende hjem? Satse på at genopbygge deres samfund og jødisk liv? Engagere sig politisk? Skjule sin jødiske identitet? Blive på trods af at de oftest mødtes med fjendtlighed eller endda vold fra polakkernes side? Eller emigrere?
De polske jøders dilemmaer og livsveje efter krigen udforskes i udstillingen ved at spore udvalgte personers historier. Historier om dem, der troede, at deres fremtid i Polen endnu ikke var afgjort, og historier om dem, der valgte at forlade Polen – en beslutning truffet af det overvældende flertal. Mellem 1944 og 1946 forlod over 200.000 jøder Polen. 
Ideen og titlen på udstillingen er hentet fra en polsk forfatter, Anna Bikonts bog “1945. Ikke en slutning. Ikke en begyndelse”. Med tilladelse fra Polin Museum blev Radio Shalom og “jeres udsendte” guidet rundt i udstillingen af museets Monika Chojnacka på en meget kompetent og inspirerende måde. Jeg håber, at Monikas rundvisning i udstillingen vil få lytterne til at overveje at tilbringe en weekend i Warszawa for at opleve udstillingen. Jeg kan varmt anbefale det. Udstillingen slutter den 15. september 2025.
 
 
Åbn indlæg

JØDISK KØKKEN – EN UDSTILLING HOS POLIN I WARSZAWA – 2022-10-17 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Kasia Jankowska
Beskrivelse:

Polin, museum over de polske jøders historie, byder udover den store permanente udstilling på mange interessante midlertidige udstillinger. Fra marts til december i år har den stået på mad, noget som fylder mere og mere i vores dagligdag og i underholdningsindustrien. Det jødiske køkken, som Polin-folkene har taget under kærlig behandling, omfatter både dets ashkenazi, sefardim og israelske versioner.
Kasia Jankowska, en af Polin-museets mange, kompetente guider, tager mig og Radio Shaloms lytter på tur rundt om den appetitlige udstilling, som bl.a. omfatter en kogebog med en vejledning i hvordan man dvs. kvinde bedst kan vinde en mands hjerte med god madlavning.
En virtuel tur på udstillingen er mulig ved at klikke på https://whatscooking.art/en
Udsendelsen er på engelsk.

Åbn indlæg

LAST FOLIO – UDSTILLING OM SLOVAKISKE JØDER PÅ SORTE DIAMANT – 2022-04-06 kl. 18:30

Sprog: engelsk, dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Katya Krausova
Beskrivelse:

Last Folio er en udstilling, som har været vist i over 40 hovedstæder over hele verden. Turen er nu kommet til København. Selv om udstillingen handler om de overlevende slovakiske jøder og de jødiske mindesmærker i landet, er det en kunstudstilling og ikke en dokumentar. Projektet blev skabet af den slovakisk-canadisk-jødiske fotograf Yuri Dojc og den slovakiske-britiske-jødiske Katya Krausova, som med sit filmhold fulgte Yuri under hans arbejde med projektet. Udstillingen præsenterer Yuri Dojcs fotografier, men også uddrag af Katya Krausovas dokumentarfilm kan ses på udstillingen og hun anbefaler at se den først som en god indføring i selve udstillingen.

Jeg mødte Katya Krausova under en rundvisning på udstillingen, som blev arrangeret af Eva Lehrer og inviterede hende til at fortælle vores lyttere om forhistorien til Last Folio projektet, om de historier som gemmer sig bag portrætterne og om historier, som gemmer sig bag de øvrige fotografier.
Udsendelsen er på engelsk.

Sidst i udsendelsen kommer de lokale nyheder fra DJS uge 14.

Åbn indlæg

Sonia Delauney – en af modernismens mest originale stemmer – 2022-02-16 kl. 18:30

Sprog: dansk, engelsk
Studievært og tekniker: Joanna Soya
Beskrivelse: Lørdag den 12 februar åbnede forårets store udstilling på Louisiana med en af modernismens mest originale stemmer – Sonia Delauney. På onsdag den 16 februar kl.18.30, tager JoannaSoya og Radio Shalom lytterne med på en guided tur. Den foregik ved et pressemøde med deltagelse af Museumsdirektør Poul Erik Tøjner der byder velkommen og med Museumsinspektør Tine Colstrup, som har kurateret udstillingen og som fortæller om kunstneren, værkerne og deres tilblivelse og om den kunsthistoriske baggrund samt Matteo de Leuw-de Monti, barnebarnet af de jødiske ejere af et unikt stomagasin i Amsterdam, Metz&Co somSonia Dalauney arbejdede med. I efterfølgende interview fortæller han om Sonia Delauney´s jødiske baggrund og om hendes uvilje mod at blive stemplet som ”kvindelig kunstner” eller som ”jødisk kunstner” og forklarer baggrunden for at hun har skjult sin jødiske identitet. Man kan læse mere om det i hans artikel i kataloget.
Sonia Delaunay (1885-1979) var på samme tid maler, designer og iværksætter,og hun er en af modernismens mest originale stemmer.
Da hun i 1913 trådte ind i en parisisk dansehal iført en collageagtig kjole, der lignede et farvestrålende, kubistisk maleri, var det et statement, der vakte opsigt og gjorde indtryk i tidens avantgardemiljø. For her kom billedkunsten spadserende ud af maleriets ramme og direkte ind i det moderne, dynamiske hverdagsliv.
Delaunays kunstneriske program og varemærke var hermed manifesteret: det handlede ikke blot om at modernisere billedkunsten, men kulturen i meget bredere forstand.

Jeg kan anbefale alle at se denne udstilling og lytte til vores program.

Åbn indlæg

Aktualiteter med Doron – 2022-02-13 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Doron Silberberg
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Benjamin Katz, Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: På mandag er det 7 år siden vi oplevede terrorangrebet på Krudttønden og på Synagogen i København. Vi mindes og bringer en personlig beretning.
Ukraine – vi debatterer situationen.
Kunst: Vi har besøgt Glyptoteket og kan varmt anbefale udstillingen med Anne Marie Carl-Nielsen.
På Arken har vi set udstillingen ’Kvinder i Opbrud’. Vi debatterer moral og etik når det gælder toppen.
På programmet er også mangfoldig musik med bl.a. Michael Ben David, som er valgt til at repræsentere Israel i Eurovision i år samt Boaz Sharabi, Yves Larock og B.B. King.

Åbn indlæg

Udstilling, interview og film, plus balletanmeldelse – 2021-10-11 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Jeanne Kempinski, Miriam Shekter
Tekniker: Abraham Kopenhagen
Gæster: Mogens Kishinovsky
Beskrivelse: Programmet indeholder omtale af udstillingen i Helligåndskirken, interview med Mogens Kischinovsky ved Jeanne Kempinski, derefter reportage fra visning af ny film af Steen Herdel “Vi overlevede – reddet af de hvide busser” med personlige beretning af nogle af dem. Til sidst omtale af 2 balletter “En hyldest til August Bournonville” og “Romeo & Julie” ved Miriam Shekter

Åbn indlæg

På udflugt Ældresagen – 2021-09-19 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Joanna Soya
Tekniker: Abraham Kopenhagen
Beskrivelse: Jeg har været på 2 ture med ældresagen. Den ene til Dyrehaven med kørsel med kapervognene og frokost på restaurant Bøgely, den anden til Asnæs Kunstmuseum, hvor vi så maleriudstilling af Maya Lisa Engelhart guided af den lokale kurator. Derefter frokost og besøg på glasmuseum Anneberg – Nykøbing Sjælland.
Men vi starter med interview af formanden af Østerbro afdelingen Janni Sørensen. Til slut kommer reportage fra Jødisk Madfestival foran synagogen som blev afholdt i august .

God fornøjelse med udsendelsen.

TAKING TIME OG HVAD ER LYKKE – 2021-01-10 kl. 10:00

Sprog: dansk og engelsk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw Joanna Soya
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Arkitekturens værksteder er en Louisiana udstillingsrække om moderne arkitektur. Joanna Soya har forberedt en reportage fra åbningen og fra selve udstillingen “TAKING TIME” af den kvindelige indiskfødte arkitekt Anupama Kundoo, der præsenterer sin livsfilosofi udtrykt i mangfoldige billeder og modeller. Den del af udsendelsen er på engelsk.
Vi fortsætter programmet med et interview med forfatteren og psykologiprofessoren ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, som bl.a. er kendt for at have udtalt “Hvis vi gør lykken til noget, vi skal stræbe efter, er den svær at fastholde”. Det er DK4’s Morten Hesseldahl, som i sin serie Bagtanken spørger Svend Brinkmann om vi er lykkelige.

Sidst i udsendelsen kommer der lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund fra uge 1, 2021.
Bortset fra de lokale nyheder er programmet en genudsendelse fra den 11.10. 2020.

Åbn indlæg

Gdynia – Tel Aviv – så ens og så forskellige- udstilling i Polin-museet i Warszawa – 2020-12-21 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster:  Julia Chimiak, uddannelseskoordinator, Polin-museet
Beskrivelse: Julia Chimiak guider mig og lytterne igennem den første udstilling af sin art – en sammenligning af to byer – Gdynia i Polen og Tel Aviv i Israel ud fra tiden og ideerne bag deres opståen, deres arkitektur, deres udvikling, de mennesker, der stod bag. Udstillingen udforsker ligheder og forskelle mellem to byer så langt og samtidig så tæt på hinanden.
Programmet er en genudsendelse fra den 11. november 2019.

Åbn indlæg

TAKING TIME OG HVAD ER LYKKE – 2020-10-11 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw, Joanna Soya
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Arkitekturens værksteder er en Louisiana udstillingsrække om moderne arkitektur. Joanna Soya har forberedt en reportage fra åbningen og fra selve udstillingen “TAKING TIME” af den kvindelige indiskfødte arkitekt Anupama Kundoo, der præsenterer sin livsfilosofi udtrykt i mangfoldige billeder og modeller. Den del af udsendelsen er på engelsk.
Vi fortsætter programmet med et interview med forfatteren og psykologiprofessoren ved Aalborg UniversitetSvend Brinkmann, som bl.a. er kendt for at have udtalt “Hvis vi gør lykken til noget, vi skal stræbe efter, er den svær at fastholde”. Det er DK4‘s Morten Hesseldahl, som i sin serie Bagtanken taler med Svend Brinkmann om vi er lykkelige.
Sidst i udsendelsen kommer der lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund.

Navigation af indlæg

1 2 3
Rul til toppen