Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Som en logisk konsekvens af sidste LørdagsJazz (en 18. september 2021) skal aftenens udsendelse handle om den polske musiker Wlodek Pawlik. Jeg omtalte Pawlik en del i forbindelse med hans succesfulde samarbejde med Randy Brecker, den amerikansk-jødiske trompetist, som sidste uges udsendelse drejede sig om.
Wlodek Pawlik er en alsidig pianist, komponist af jazz, film- og teatermusik såvel som leder af bandet Włodek Pawlik Trio. Trioen er kendt for anmelderroste jazz-rock albums og for sit samarbejde med musikere som den netop nævnte Randy Brecker, Billy Hart and Richie Cole. Pawlik har i 2014 vundet Grammy Award for the Best Large Jazz Ensemble Album sammen med Randy Brecker, sin første og i øvrigt Polens eneste hidtil.
Vi lytter først til titelnummeret fra albummet Night in Calisia, som Wlodek Pawlik og Randy Brecker fik en Grammy for og fortsætter med Wlodek Pawlik Trio koncert fra 2006 på Warszawas kendte spillested Sukkerrørfabrikken. I udsendelsens anden del hører vi Wlodek Pawlik Summer Jazz Festiwal 2020 produceret for polsk stats-tv midt under pandemien.
Kategori: Jazz
RANDY BRECKER – JØDISK TROMPETIST UDEN TØJLER – 2021-09-18 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Sidste lørdag (den 11. september 2021) stiftede vi bekendtskab med saxofonisten Michael Brecker, men vi snusede også lidt til Michaels ældre bror Randy, da vi i udsendelsens sidste time hørte de to brødre optræde sammen i Barcelona som Brecker Brothers.
I aften møder vi så trompetisten, flugelhornisten og komponisten Randy Brecker, der med sin alsidighed fortsat er en meget efterspurgt studiemusiker med recording sessions med jazz, rock og R&B bands. Det er næsten umuligt at nævne alle Randys Grammy-nomineringer og Grammy-priser han har høstet i løbet af sin karriere med de vidt forskellige foretagender og musikere han har associeret sig med.
Vi skal i aften fokusere på Randy Breckers samarbejde med danske og polske musikere. Jeg lægger ud med det polske aftryk på Breckers karriere, nemlig hans samarbejde med den polske pianist Wlodek Pawlik, et samarbejde, der i øvrigt bragte dem begge en Grammy i 2013. Vi lytter til Randy Brecker og Wlodek Pawlik Trio optræde sammen til en koncert på det legendariske Blue Note i New York.
Derefter kommer turen til det danske aftryk. Vi lytter til danske Niels Lan Doky Trio sammen med Randy Brecker i – New Morning: The Geneva Concert fra 1994 med Randy Brecker på trompet, Niels Lan Doky på klaver.
HOMMAGE À LEE KONITZ – 2021-03-20 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den 15. april døde den sidste store tenorsax mester Lee Konitz af corona, 93 år gammel. Han var amerikaner af jødisk afstamning med jødiske forældre fra Østrig og Rusland. Vi mindes den store jazzmusiker med koncert, han gav i København 90 år gammel i den Sorte Diamant i 2017, en stor oplevelse for publikum, som han underholdt med at spille og synge saxofon i duo med den fransk-amerikanske pianist Dan Tepfer.
Programmet er en genudsendelse fra den 25.4.2020.
BLAKE SHAW – DEN SYNGENDE, OPRETSTÅENDE BASSIST – 2021-03-06 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Blake Shaw er amerikansk bassist, vokalist, band leader, komponist og musiklærer fra Iowa City i Midtvesten. Noce Jazz & Cabaret i De Moines i Iowa danner rammen om mange Blake Shaw Quintet koncerter og vi hører en dugfrisk en af slagsen fra den 21. februar 2021.
ET JAZZSTÆVNE FOR GUITARLEGENDER – 2021-02-27 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Det er nok svært at møde et menneske, som ikke har hørt om John McLaughlin, Al di Meola og Paco de Lucia. Det er så i morgen aften vi lytter til de tre guitarlegender spille sammen til Jazz Festival Bruxelles i 1996.
Sidst i udsendelsen kommer lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund uge 7.
DANSEJAZZ FRA PRESERVATION HALL – 2021-02-20 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Preservation Hall i French Quarter i New Orleans har altid dannet rammen om hektiske glade dage og musikliv. Vi lytter og forhåbentlig også danser til den verdenskendte Preservation Hall Jazz Band med koncerter i Slovakiet og USA.
HOMMAGE À CHICK COREA – 2021-02-13 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den amerikanske jazzlegende Chick Corea gik bort i tirsdags, den 9. februar 2021 af en sjælden cancerform, opdaget for sent. Vi vil ikke længere kunne lytte til hans blændende klaverspil på anden vis end via hans indspilninger. Heldigvis er der en del at tage af – både koncertoptagelser og albums.
Vi mindes Chick Corea fra hans optrædener i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Først kommer han med sit Chick Corea Freedom Band på Festival de Jazz de Vitoria-Gasteiz i 2010, og dernæst lytter vil til koncerten med bandet Return to Forever fra 43. Jazzaldia Festival i San Sebastian i 2008. I begge tilfælde har han fantastiske musikere med bl.a. Christian McBride, Roy Haynes, Stanley Clarke og Al Di Meola.
TONY WILLIAMS GENNEM ÅRENE PÅ MT FUJI JAZZ FESTIVAL – 2021-02-06 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den legendariske amerikanske trommeslager Tony Williams er både kendt som bandleader og som manden alle ville have med i deres bands. Vi lytter til hans koncerter på Mt Fuji Jazz Festival, hvor hans i årene 1986 til 1991 optrådte både sammen med andre verdenskendte jazzmusikere eller med sit eget Tony Williams Quintet.
FUNKJAZZ MED CANDY DULFER – 2021-01-30 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: I aften byder Lørdagsjazz på funk og glade dansetoner med Candy Dulfer, den kvindelige hollandske saxofonist, der blev berømt på skæringen “Lily was here”. “Lily” kan man både høre her på siden i en extended edition og i udsendelsen i aften, hvor jeg spiller Candy Dulfers livekoncert fra Estival Jazz Lugano i Schweiz i 2015.
GEORGE GRUNTZ OG HANS CONCERT JAZZ BAND – 2021-01-23 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Schweiziske George Gruntz, pianist, orkesterleder og arrangør, var i 60’erne og 70’erne en af de betydeligste jazzmusikere i Europa. Vi lytter til George Gruntz Concert Jazz Band, der tæller 16 musikere, til deres optræden på Estival Jazz Lugano i Schweiz i 2007.