VIDENSKAB ELLER GUD – BENT MELCHIOR PÅ NBI – 2021-10-17 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Bent Raymond Jørgensen
Beskrivelse:

Onsdag den 25.11.2020 holdt Bent Melchior et foredrag på Niels Bohr Instituttet (NBI) om at der findes kontroverser mellem religion og videnskab.
Jeg har optaget foredraget og bringer det igen for Radio Shaloms lyttere nu på søndag formiddag som led i Radio Shaloms programrække til minde om Bent Melchior.
Som optakt til foredraget interviewede jeg historikeren Bent Raymond Jørgensen om den foredragsaktivitet på NBI, der har stået på i 25 år og som Bent Melchior har været en vigtig del af.
Bent Raymond Jørgensen er initiativtageren og den frivillige ildsjæl, som har organiseret foredragene på NBI i de 25 år, de har stået på. Han har også sammen med Uffe Graae Jørgensen, professor i astrofysik på NBI og allerede kendt for Radio Shaloms lyttere, udgivet bogen “Videnskaben eller Gud?” fra 1998. Sidste kapitel i bogen: “Skabelsen og mennesket: Kan skabelsesberetningen i bibelen tages alvorligt?” er skrevet af Bent Melchior.
Programmet er en genudsendelse fra den 29. november 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen