Åbn indlæg

HOMMAGE À JONATHAN SACKS – OM ÆNDRING I KULTURKLIMA OG OM VERDEN UNDER CORONA – 2020-11-11 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den nylig afdøde Rabbi Lord Jonathan Sacks har utrætteligt kæmpet for at skabe en bedre verden, for at gøre en forskel. Det gjorde han ved sit arbejde som rabbiner, men også ved at undervise, skrive bøger og holde utallige foredrag. I denne udsendelse skal vi lytte til to ting. Først kommer Jonathan Sacks’ opskrift på “How to lead a good life [..]”, et foredrag han holdt i foråret hos How To Academy. Udgangspunktet for foredraget er hans seneste bog “Morality: restoring the common good”. Dernæst hører vi et interview med Jonathan Sacks om hans syn på verden, også under coronaen, bare to måneder før sin død.
Udsendelsen er på engelsk.

Åbn indlæg

RABBI LORD JOHATHAN SACKS – NOT IN GOD’S NAME: CONFRONTING RELIGIOUS VIOLENCE – 2020-11-09 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:
RABBI LORD JONATHAN SACKS DØDE I GÅR (DEN 7. NOVEMBER 2020) 72 ÅR GAMMEL. RIP.
Han var rabbiner-emeritus af Storbritannien og Commonwealth, medlem af det britiske Overhus – House of Lords og forfatter, engageret i menneskets etiske udfordringer. Vi mindes Jonathan Sacks med et foredrag han holdt i 2017, hvor han tager udgangspunkt i sin bog “Not in God’s Name: confronting religious violence”.

“Efter at have indgående studeret jødiske kilder, kan jeg med sikkerhed sige, at jødedommen er verdensledende i konfliktskabelse og konfliktintensivering” – sagde Joanthan Sacks, den intellektuelle rabbiner-emeritus i sit Sanford foredrag på Duke University i 2017. Vil du lære mere om Jonathan Sacks syn på mennesker, verden og religion, så hør til Radio Shalom i morgen kl. 18.30.

Udsendelsen er på engelsk.

Programmet er en genudsendelse fra onsdag den 22. april 2020.
Åbn indlæg

RADIO SHALOMS 25 ÅRS JUBILÆUM! – 2020-11-08 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Abraham Kopenhagen, Jeanne Goldschmidt Kempinski, Yigal Romm
Beskrivelse: For de af lytterne, som ikke hørte Radio Shaloms jubilæumsprogram søndag den 25. oktober 2020 bringer jeg det igen i morgen.

For 25 år siden greb Abraham Kopenhagen chancen og søgte Kulturministeriet om en sendetilladelse og grundlagde Radio Shalom, en jødisk lokalradio, som han har bestyret i 23 år. Jeanne Goldschmidt Kempinski og Yigal Rommvar med på ideen fra starten og arbejdede sammen med Abraham for at virkeliggøre drømmen.

Jeg har de tre ildsjæle, Abraham, Jeanne og Yigal i studiet, hvor de mindes radioens spæde begyndelser, fortæller hvilken rolle en jødisk radio skulle udfylde, om de mange frivillige medarbejdere, som har været tilknyttet radioen, om det sjove og det sure og om nutidens udfordringer.

Åbn indlæg

JAZZKLAVER MØDER FLAMENCOGUITAR – CAMILO OG TOMATITO – 2020-11-07 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Jazz møder flamenco – pianisten Michel Camilo og flamencoguitaristen Tomatito har spillet koncerter sammen og udgivet et album, som har bragt dem Latin Grammy Award for det bedste latinjazzalbum i 2000. Vi lytter til deres koncerter fra Lugano i Schweiz og Coustances i Normandiet fra henholdsvis 2018 og 2014.

Åbn indlæg

RUNE LYKKEBERGS BUD PÅ “HVOR ER VI PÅ VEJ HEN” – 2020-11-04 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Hvordan kunne sejrende samfund som de vestlige have vendt sig imod sig selv, mod egne værdier, og har valgt ledere som Trump, Erdogan, Orban, Berlusconi ol. Det giver Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, svar på i et foredrag i serien Højskoledag på Fur 2019, hvor årets tema på højskoledagen var: “Hvor er vi på vej hen”.
Der var i alt tre talere på højskoledagen: forhenværende minister Marianne Jelved, og endnu en forhenværende minister Kristian Jensen, samt Rune Lykkeberg, der i aftenens program vil give sit bud på “Hvor vi er på vej hen”. I foredraget tager han udgangspunkt i sin seneste bog, der udkom i marts 2019 med titlen “Vesten mod Vesten”. Foredraget og den efterfølgende diskussion med publikum fandt sted den 5. november 2019.
Programmet er en genudsendelse fra den 4. august 2020.

Navigation af indlæg

1 2 3 169 170 171 172 173 174 175 662 663 664
Rul til toppen