Åbn indlæg

MIT HALVE LIV – MØDE MED ANITA FURU – 2021-03-01 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Miriam Shekhter
Tekniker: Roland Christian Engelmann
Gæster: Anita Furu, Roland Christian Engelmann
Beskrivelse: Roman ’Mit halve liv’ af Anita Furu er en smuk historie om en jødisk flygtningepiges turbulente liv, fra hun som lille mister sine forældre under pogromerne i Rusland i 1906. Den lille pige skilles fra sine søskende og adopteres af en velhavende jødisk dame og hendes omsorgsfulde tjenestepige i København. Spændende interview, spændende bog. Jeg håber at Bille August laver en film af den historie som han gjorde med Lykke-Per.
Roland

Programmet er en genudsendelse fra den 3. oktober 2018.
Åbn indlæg

JØDEFEJDEN – FOREDRAG VED BENT BLÜDNIKOW – 2021-02-21 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Ora Meyrowitsch
Tekniker: Abraham Kopenhagen
Beskrivelse: Ora har optaget Bent Blüdnikows foredrag om jødefejden. Foredraget tager udgangspunkt i den første bog om jødefejden, som fandt sted i 1819-1820. Bogens titel, som Bent Blüdnikow har skrevet og som udkom i 2019, er “Jødefejden”.
Programmet er en genudsendelse fra den 2. februar 2020.

BOGMESSE 2019 REVISITED – 2021-02-03 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Ora Meyrowitsch
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: I aften præsenterer vi interviews med to kendte danske forfattere, Carsten Jensen og Knud Romer fra deres book launch på bogmessen i 2019. Interviewsene blev optaget af Ora Meyrowitsch.
Lyt med og find ud af om du kan lære noget af de to orakler eller om de kun er ud på at tjene kassen på deres nye bøger. Find ud af, hvad Mogens Lykketoft laver i det selskab.
Programmet er en genudsendelse fra den 22. april 2019.

Åbn indlæg

FASTER HILDA REVISITED – MØDE MED FORFATTEREN JEANNE GOLDTSCHMIDT KEMPINSKI – 2021-01-18 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Bente Katznelson, Ora Meyrowitsch
Tekniker: Abraham Kopenhagen, Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Jeanne Goldschmidt Kempinski
Beskrivelse: Faster Hildas Testamente er titlen på romanen, som Jeanne Goldschmidt Kempinski, Radio Shaloms mangeårige medarbejder, har skrevet om sin farfar Ernst Goldschmidt, som hun aldrig har lært at kende. Bogen er ikke en biografi, men en rekonstruktion af familiehistorie med Ernst Goldschmidt, som hovedperson. Han var en kendt maler og kunsthistoriker. Bente og Ora, der diskuterer bogen med Jeanne, går ind på andre af bogens facetter end dem, der blev berørt under den første udsendelse med Jeanne her på kanalen, søndag den 1. november 2020.

TAKING TIME OG HVAD ER LYKKE – 2021-01-10 kl. 10:00

Sprog: dansk og engelsk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw Joanna Soya
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Arkitekturens værksteder er en Louisiana udstillingsrække om moderne arkitektur. Joanna Soya har forberedt en reportage fra åbningen og fra selve udstillingen “TAKING TIME” af den kvindelige indiskfødte arkitekt Anupama Kundoo, der præsenterer sin livsfilosofi udtrykt i mangfoldige billeder og modeller. Den del af udsendelsen er på engelsk.
Vi fortsætter programmet med et interview med forfatteren og psykologiprofessoren ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, som bl.a. er kendt for at have udtalt “Hvis vi gør lykken til noget, vi skal stræbe efter, er den svær at fastholde”. Det er DK4’s Morten Hesseldahl, som i sin serie Bagtanken spørger Svend Brinkmann om vi er lykkelige.

Sidst i udsendelsen kommer der lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund fra uge 1, 2021.
Bortset fra de lokale nyheder er programmet en genudsendelse fra den 11.10. 2020.
Åbn indlæg

“REJSEN UDEN ENDE” – STIG DALAGER OM RAOUL WALLENBERG – 2020-12-30 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Legenden Raoul Wallenberg blev taget under kærlig behandling af Stig Dalager under den jødiske kulturfestival 2019. Med udgangspunkt i sin bog om Wallenberg – “Rejsen uden ende” – fortæller Stig Dalager om Wallenbergs enestående bedrift med at redde 10.000 ungarske jøder fra døden i de tyske udryddelseslejre.
Jeg syntes, det er et must at viderebringe optagelsen af Stig Dalagers fortælling om Raoul Wallenberg til Radio Shaloms lyttere. Optagelsen står Adam Konski  for og den kan også ses på Youtube.
Programmet er en genudsendelse fra den 17. juni 2019

Åbn indlæg

Timothy Snyder om hvorfor Holocaust fandt sted – 2020-12-07 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Hitler nærede stort had til jøder. Men er det kun derfor at Holocaust fandt sted? Professor Timothy Snyder giver os et dyb indsigt i Hitlers verdensanskuelse og etik, der førte til at 6 millioner jøder blev dræbt under Anden Verdenskrig.

Foredraget blev arrangeret LSE !deas i 2014. Udsendelsen er på engelsk.
Programmet er en genudsendelse fra den 8. juli 2020.

Navigation af indlæg

1 2 3 4 5 14 15 16
Rul til toppen