Åbn indlæg

Er Islam fredens religion – Hitchens vs Ramadan – 2020-06-10 kl. 18:30

Sprog: engelsk, intro på dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Påstanden om at Islam er fredens religion er til debat mellem Christopher Hitchens, den nu afdøde britisk-amerikanske intellektuel og ateist på barrikaderne imod enhver religion, og Tariq Ramadan, den schweiziske-muslimske filosof og tidligere professor i islamiske studier i Oxford.

Den offentlige debat fandt sted i 2010 i 92ndY i New York. Udsendelsen er på engelsk.
   
Åbn indlæg

Verden i forfald – ifølge Tetsumi Kudo og ifølge Bernard Henri Lévy – 2020-06-07 kl. 10:00

Sprog: Dansk, Engelsk
Studievært: Joanna Soya, Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker:Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Menneskers destruktive kraft er emnet for japanske Tetsumi Kudos kunst. Joanna Soya bringer os en reportage fra åbningen af Kudos udstilling for pressefolkene på Louisiana.

I udsendelsens anden del er den fransk-jødiske filosof Bernard Henri Lévy bekymret for verdens fremtid, nu hvor USA er ved at opgive sin rolle som den førende supermagt. I udgangspunkt i hans bog interviewes han om emnet af en anden jødisk intellektuel, historikeren Simon Schama.
Åbn indlæg

Flemming Rose og Tavshedens tyranni – 2020-06-03 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Skal vi forbyde hån, spot og latterliggørelse, fører onde ord til onde gerninger, har krænkelsesfundamentalister ret, når de kræver at krænkelser skal kriminaliseres?

Det er nogle af de spørgsmål som Flemming Rose, JP redaktør, som offentliggjorde Muhammed-tegningerne, behandler i sit foredrag og i den efterfølgende debat hos det konservative tænke-tank CEPOS. Udgangspunktet for denne debat om  ytringsfriheden er Flemming Roses bog Tavshedens tyranni. Mødet indledes af Jacob Mchangama.
Åbn indlæg

Ahmed Akkari taler ud – 2020-05-31 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Islamisten Ahmed Akkari var i 2005-2006 en af hovedkræfterne bag danske muslimers kampagne i Mellemøsten mod Danmark som følge af Jyllandspostens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. I 2013 stod Akkari offentligt frem og tog kraftigt afstand fra sine handlinger dengang. Hans udmeldinger førte til trusler imod ham og han måtte gå under jorden i en periode. Men kan vi tror på, han er oprigtig i sin omvendelse?

Hør Akkari forklare sin omvendelse og besvare spørgsmål fra skeptisk publikum under et møde i Trykkefrihedsselskabet samme år i København.
Åbn indlæg

Bernard-Henri Lévy i Den sorte Diamant – 2020-05-25 kl. 18:30

Sprog: engelsk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:  Antisemitisme i Frankrig og Europa med franske Dieudonné som eksempel, behovet for at imødegå vores verdens Dieudonnés, anti-zionisme, venstrefløjen, frihed, de intellektuelles rolle, Europa i krise, situation i Mellemøsten er nogle af de emner som Bernard-Henri Lévy, den verdenskendte franske filosof og grundlægger af De Nye Filosofer bevægelsen, diskuterer med den danske journalist Adam Holm.

Mødet fandt sted på Det kgl. Bibliotek i 2014, som del af bibliotekets møderække International Author’s Stage. Udsendelsen er på “Frenglish”.
Åbn indlæg

Bent Jensen og den danske koldkrigshistorie – 2020-05-24 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Denne søndag vil jeg give taletid til Bent Jensen, en fremragende koldkrigshistoriker og debattør, som venstrefløjen anser for kontroversiel. Det synes jo venstrefløjen om alle, de ikke kan lide. Vi skal lytte til 2 foredrag af Bent Jensen.

Først skal vi høre ham fortælle om sit store historiske værk “Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark”, hvor Bent Jensen kommer med afsløringer og anklager mod den danske venstrefløj. Trykkefrihedsselskabet arrangerede mødet i 2014.
Bagefter kommer han med et foredrag om Josef Stalin, et foredrag i serien “Kontroversielle politikere i det 20. århundrede”. Hvorfor Stalin havnede i det selskab er mig en gåde, som igen-igen nok kun vestrefløjen kan forklare. En massemorder som Stalin kan vel næppe kun være kontroversiel, men han var jo kommunist eller var han? Foredragsrækken er arrangeret af Det kgl. Bibliotek.
Åbn indlæg

Voldelig venstrefløj og DR mod Tommy Robinson – 2020-05-18 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:

Aftenens udsendelse indeholder to indslag. Det første er 2. del af dokumentationsmødet, som jeg sendte i onsdags (den 13. maj 2020), og som handlede om den yderste og voldelige del af venstrefløjens problematiske forhold til ytringsfrihed. Mødet blev afholdt af Trykkefrihedsselskabet og 2. del af mødet var debat og spørgsmål fra publikum til de fem oplægsholdere, som var Kim Møller, Rasmus Jarlov, Henrik Ræder Clausen, Morten Uhrskov Jensen og Lennart Kiil.
Det andet indslag handler om Tommy Robinson, den britiske indvandringskritiske aktivist, som har i 2019 fik Trykkefrihedsselskabets Sappho-frihedspris. Indslaget handler om hvordan DR2s Deadline forsøgte at begå karaktermord på Tommy Robinson. Lars Andersen guider os igennem interviewet og kommenterer det undervejs.
Åbn indlæg

Trykkefrihedsselskabet – en debat om fremtidens forsvar for ytringsfrihed – 2020-05-17 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Hvordan kan vi genvinde den ytringsfrihed, vi realiteten allerede har mistet? Hvordan værner vi om vores rettigheder, vi endnu har tilbage?

Trykkekfrihedsselskabet har bud på det, men har også inviteret en panel med 6 deltagere, som alle kom med deres. I panelet deltog – forfatter, journalist,  Flemming Rose, som næsten startede det hele med at trykke Muhammed-tegninger i Jyllands Posten, – Naser Khader, politiker – Mikkel Andersson, journalist – Martin Jensen, koldkrigshistoriker – Jens-Martin Eriksen forfatter og medlem af Fri Debat, samt Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet. Aia Fog var ordstyrer ved mødet, som fandt sted på Vartov i København i april 2016.
Åbn indlæg

Venstrefløjens problematiske forhold til ytringsfriheden – 2020-05-13 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:

Trykkefrihedsselskabet kaldte sit arrangement et dokumentationsmøde med fokus på den yderste og voldelige del af venstrefløjens problematiske forhold til ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder. “Dokumentarerne” var Kim Møller, Rasmus Jarlov, Henrik Ræder Clausen, Morten Uhrskov Jensen og Lennart Kiil, som hver kom med sin oplevelse af at blive berøvet sine rettigheder.
Som afslutning skal vi høre en Deadline diskussion mellem Rasmus Jarlov og Politikens lederskribent Bjørn Bredal, som stillede sig kritisk i forhold til den kalotdemonstration, som Jarlov har organiseret. Ifølge Bredal ville demoen være en eskalerende provokation overfor Nørrebros muslimer – hvilket hverken Bredal eller Politikens kunne bifalde uanset hvor mange overgreb de danske jøder udsættes overfor i dagligdagen.
De to begivenheder fandt sted i henholdsvis 2013 og 2014.

Navigation af indlæg

1 2 3
Rul til toppen