Åbn indlæg

FN OG FORDØMMELSER AF ISRAEL – 2020-09-02 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Jonatan Møller Sousa, leder af Forum for Dialog om Israel
Beskrivelse: FNs Økonomiske og Sociale Råd fordømte i 2019 Israel som det eneste land i verden som skyldig i arabiske kvinders manglende muligheder i det palæstinensiske samfund på Vestbredden. Danmark, Norge og andre EU-lande stemmer for resolutionen sammen med bl.a. Saudi Arabien, Yemen, Iran, Pakistan oa. “hyggenationer.” Hør Jonatan Møller Sousa og undertegnede analysere og vurdere situationen i FN, Danmarks deltagelse og Jeppe Kofods forsvar for at have stemt for resolutionen.

Programmet er en genudsendelse den 11. september 2019.
Åbn indlæg

RUNE LYKKEBERGS BUD PÅ “HVOR ER VI PÅ VEJ HEN” – 2020-08-04 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Hvordan kunne sejrende samfund som de vestlige have vendt sig imod sig selv, mod egne værdier, og har valgt ledere som Trump, Erdogan, Orban, Berlusconi ol. Det giver Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, svar på i et foredrag i serien Højskoledag på Fur 2019, hvor årets tema på højskoledagen var: “Hvor er vi på vej hen”.

Der var i alt tre talere på højskoledagen: forhenværende minister Marianne Jelved, og endnu en forhenværende minister Kristian Jensen, samt Rune Lykkeberg, der i aftenens program vil give sit bud på “Hvor vi er på vej hen”. I foredraget tager han udgangspunkt i sin seneste bog, der udkom i marts 2019 med titlen “Vesten mod Vesten”. Foredraget og den efterfølgende diskussion med publikum fandt sted den 5. november 2019.
Åbn indlæg

Hvordan bekæmper vi islamismen uden at krænke vores frihedsrettigheder? – 2020-07-13 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Lone Nørgaard – ordstyrer ved debatten, arrangeret af Trykkefrihedsselskabet ved Folkemødet i 2018, formulerede emnet på følgende måde: “Imamlove, burkaforbud, ghettoplaner, koranklodser, politibevogtning af jødiske institutioner – er […] de tiltag, som myndigheder har iværksat for at beskytte borgerne mod islamisk terror. Men er disse tiltag i virkeligheden ikke et angreb på den frihed, de vil beskytte?
Hør tre politikere, Nasser Khader (C), Pernille Vermund (NB) og Martin Henriksen (DF) samt Aia Fog, Trykkefrihedsselskabets formand, diskutere om islamismen kan bekæmpes uden at krænke vores frihed.
Programmet er en genudsendelse fra den 20. april 2020.

Åbn indlæg

Debat – Skal der være grænser for ytringsfriheden? – 2020-07-12 kl. 10:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Søndagsmagasinet i dag handler om ytringsfrihed. Det er en diskussion som for alvor tog fart efter Muhammed-tegningerne i 2005 og som ikke vil dø hen. Hvorfor? Fordi så længe der er nogen, som under diverse påskud vil begrænse ytringsfriheden, så længe vil der forhåbentlig være nogen, som vil forsvare den. Denne formiddag skal vi høre to debatter om emnet. Den første er en debat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Zenia Stampe (RV) fra 2013. Den anden debat handler mere om konsekvenser, man kan blive udsat for, når man udøver sin ret til ytringsfrihed. Det er nemlig et 2019 støttearrangement til Jaleh Takavoli, som for sin indblanding i den offentlige debat blev truet med at få frataget sin plejedatter, som hun har haft siden barnet var helt lille. Begge arrangementer blev organiseret af Trykkefrihedsselskabet.

Det er en genudsendelse af programmet, der første gang blev sendt på Radio Shalom den 10. maj 2020.
Åbn indlæg

Timothy Snyder om brug og misbrug af sprog – 2020-06-28 kl. 10:00

Sprog: engelsk, dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Med udgangspunkt i sin bog The Road to Unfreedom: Democracy, Neofascism and the Importance of Language fortæller og debatterer Timothy Snyder, verdenskendt historiker og forfatter, hvordan autoritære regimer bruger og misbruger sprog til at sprede misinformation og til at manipulere med mennesker. Snyder diskuterer, hvad det er ved fascisternes og neofascisternes sprogbrug, som vi skal undgå at efterligne.
Sidst i programmet kommer lokale nyheder fra DJS.
Bortset fra intro og lokale nyheder er programmet på engelsk.

Åbn indlæg

Deal of the Century – Trumps Israel-Palæstina fredsplan – 2020-06-24 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Bent Blüdnikow, Jonatan Møller Sousa
Beskrivelse: Der er igen opblusset en international diskussion om Israels planer om at annektere Jordandalen, som er et led i Deal of the Century eller Trump/Kushner fredsplan for Mellemøsten. Derfor bringer jeg en genudsendelse af Radio Shaloms program, hvor Bent Blüdnikow, Jonatan Møller Sousa og undertegnede diskuterer fredsplanen.
Er det virkelig Deal of the Century? Kan denne fredsplan skabe fred? Kan den føre til en palæstinensisk stat? Er løsninger i planen realistiske? Vil den menige palæstinenser acceptere planen? Hvad håber Abbas på? Kan politiske begivenheder i USA og Israel påvirke realiseringen af planen?
Det er nogle af de spørgsmål som vi i fællesskab forsøger at give svar på.

Åbn indlæg

Portræt af Gunnar Wille og Bent Blüdnikow om det journalistiske venstreparti – 2020-06-22 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Joanna Soya, Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Gunnar Wille
Beskrivelse: Joanna Soya interviewer og tegner et portræt af forfatteren og foredragsholderen Gunnar Wille, som vi allerede har haft lejlighed til at møde sidste mandag (15. juni 2020), hvor han fortalte om Valby Kino – https://radioshalom.dk/?p=22359.

I udsendelsens anden del fortæller Bent Blüdnikow om sit syn på den danske journaliststand, som han kalder “det journalistiske venstreparti”. Bent Blüdnikow bliver interviewet af Morten Hesseldahl som led i programrækken Bagtanken produceret af dk4.
Åbn indlæg

Den frivillige Valby Kino og Flemming Rose om Rusland – 2020-06-15 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Joanna Soya, Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Joanna Soya præsenterer den lokale kolorit i Valby-bydelen: den frivillige biograf Valby Kino. Joanna interviewer Gunnar Wille, børnebogsforfatter og biografens bestyrelsesmedlem, om biografens historie, koncept og frivillighed.

I udsendelsens 2. del skal vi høre Flemming Rose, den tidligere Ruslands korrespondent, fortælle om det store land i Øst – om dets selvopfattelse og om vores opfattelse af landet i en tv4 Bagtanke-samtale med Morten Hesseldahl.
Åbn indlæg

Er Islam fredens religion – Hitchens vs Ramadan – 2020-06-10 kl. 18:30

Sprog: engelsk, intro på dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Påstanden om at Islam er fredens religion er til debat mellem Christopher Hitchens, den nu afdøde britisk-amerikanske intellektuel og ateist på barrikaderne imod enhver religion, og Tariq Ramadan, den schweiziske-muslimske filosof og tidligere professor i islamiske studier i Oxford.

Den offentlige debat fandt sted i 2010 i 92ndY i New York. Udsendelsen er på engelsk.
   
Åbn indlæg

Bernard Henri Lévy om jødedommen – 2020-06-08 Kl.18:30

Sprog: Dansk, Engelsk
Studievært:Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker:Aleksander Milchtach SlawGæster:
Beskrivelse: I aften hører vi Bernard Henri Lévys, rock-star filosof, som nogen også kalder ham, påskønnelse af jødedommen, som han har beskrevet i bogen The genius of Judaism. I en samtale med Charlie Rose forklarer BHL, hvordan hans ideer blev påvirket af jødedommens visdom og skønhed.

I udsendelsens anden del lytter vi til BHLs gæsteprædiken hos Park Avenue Synagoge i New York.
Begge begivenheder fandt sted i 2017 og er på engelsk.

Navigation af indlæg

1 2 3 4 5 6 7
Rul til toppen