Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:
Tag: jazzfestival
ALLEN LOWE – A JAZZ JEW – 2022-07-16 kl. 22:00
Sprog: dansk, engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den amerikanske og jødiske saxofonist Allen Lowe var frontmand hos Kresten Osgood Quintet til en koncert i Christiania Jazz Club under den netop afsluttede Copenhagen Jazz Festival. Cigaretrøg og lugt af hash i lokalet kunne ikke ødelægge fornøjelsen af at lytte til hans præstation sammen med den erfarne trommeslager Kresten Osgood og tre meget unge danske musikere. Igen-igen har jeg ingen optagelse af denne koncert, men har fundet frem til Allen Lowe Octet live på Smalls Jazz Club i New York City for ca. en måned siden den 4. juni 2022, som vi lytter til lørdag aften.
HERBIE HANCOCK – 82 & STILL GOING STRONG – 2022-07-09 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært & tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Efter to aflyste koncerter i København de to sidste år er det lykkedes Copenhagen Jazz Festival 2022 at arrangere to koncerter med pianisten Herbie Hancock. De fandt begge sted sidste uge på DR Koncerthuset til udsolgte huse og publikums og anmeldernes store begejstring. Politiken gav Hancock 6 ud af 6 hjerter.
Jeg kan desværre ikke spille disse koncerter for Radio Shaloms lyttere. Men jeg fandt frem til noget, som vil vække lige så stor begejstring. Jeg lægger ud med Herbie Hancock på Newport Jazz Festival i 2004, hvor han optræder sammen med Wayne Shorter, Dave Holland og Brian Blade. Derefter fortsætter vi med Herbie Hancocks liveoptræden på Summer Stage in Central Park i NYC den 11. juni 2022 sammen med Lionel Loueke, Terence Blanchard, James Genus og Justin Tyson.
ISRAELSKE YAEL ACHER OG “KAT” MODIANO QUARTET – 2022-02-19 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: I aften lytter vi til mere jazz med israelske Yael Acher, der er en smut tilbage i Danmark fra sit liv i USA, hvor hun gør sig bemærket som jazzfløjtenist, komponist og musiklærer. Yael Acher var i denne uge koncertaktuel på Støberiet som led i Københavns Vinterjazz Festival. Med et band bestående af Romulo Duarte (elbass), Ayi Solomon (vokal og percussion) samt Deodat Siquir på trommer leverede hun energisk, funk- og rockpræget musik til publikums store fornøjelse.
Desværre har jeg ikke nogen optagelse af koncerten, så den kan vi ikke høre. I stedet lytter vi til Yael Acher og “Kat” Modiano Quartets koncert fra New York i 2015. Det er dog ikke de samme musikere, som hun spillede sammen med i København. Mere om det i udsendelsen.
Yael Acher var i øvrigt gæst hos Radio Shaloms Klezmerhjørne sidste uge den 10. februar 21022. En del af udsendelsen kan høres ved at klikke på linket her: https://radioshalom.dk/?p=24647
AFROBEAT I LATINAMERIKANSK FUSION – 2021-11-13 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studieværtog tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Rytmisk jazz, funk og afrobeat ligger ikke ret langt fra hinanden. I morgen aften lytter vi til en latinamerikansk version af afrobeat spillet af 12 argentinske og et chilensk afrobeatband. Glæd jer til store bands, fede soloimprovisationer, fantastiske vokalister og hede rytmer.
Caro Emerald – en hollandsk sangfugl – 2021-10-16 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Caro Emerald slog igennem i 2009 med hittet “A night like this” og fortsætter med at storme frem med sin blanding af pop og jazz på de europæiske scener. Vi lytter til hendes koncerter fra North Sea Jazz Festival i 2013 og sammen med Metropole Orkest i Holland i 2020.
HOMMAGE À CHICK COREA – 2021-10-02 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den amerikanske jazzlegende Chick Corea gik bort den 9. februar 2021 af en sjælden cancerform, opdaget for sent. Vi vil ikke længere kunne lytte til hans blændende klaverspil på anden vis end via hans indspilninger. Heldigvis er der en del at tage af – både koncertoptagelser og albums.
Vi mindes Chick Corea fra hans optrædener i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Først kommer han med sit Chick Corea Freedom Band på Festival de Jazz de Vitoria-Gasteiz i 2010, og dernæst lytter vil til koncerten med bandet Return to Forever fra 43. Jazzaldia Festival i San Sebastian i 2008. I begge tilfælde har han fantastiske musikere med bl.a. Christian McBride, Roy Haynes, Stanley Clarke og Al Di Meola.
WLODEK PAWLIK – POLENS INTERNATIONALE PIANIST – 2021-09-25 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Som en logisk konsekvens af sidste LørdagsJazz (en 18. september 2021) skal aftenens udsendelse handle om den polske musiker Wlodek Pawlik. Jeg omtalte Pawlik en del i forbindelse med hans succesfulde samarbejde med Randy Brecker, den amerikansk-jødiske trompetist, som sidste uges udsendelse drejede sig om.
Wlodek Pawlik er en alsidig pianist, komponist af jazz, film- og teatermusik såvel som leder af bandet Włodek Pawlik Trio. Trioen er kendt for anmelderroste jazz-rock albums og for sit samarbejde med musikere som den netop nævnte Randy Brecker, Billy Hart and Richie Cole. Pawlik har i 2014 vundet Grammy Award for the Best Large Jazz Ensemble Album sammen med Randy Brecker, sin første og i øvrigt Polens eneste hidtil.
Vi lytter først til titelnummeret fra albummet Night in Calisia, som Wlodek Pawlik og Randy Brecker fik en Grammy for og fortsætter med Wlodek Pawlik Trio koncert fra 2006 på Warszawas kendte spillested Sukkerrørfabrikken. I udsendelsens anden del hører vi Wlodek Pawlik Summer Jazz Festiwal 2020 produceret for polsk stats-tv midt under pandemien.
RANDY BRECKER – JØDISK TROMPETIST UDEN TØJLER – 2021-09-18 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Sidste lørdag (den 11. september 2021) stiftede vi bekendtskab med saxofonisten Michael Brecker, men vi snusede også lidt til Michaels ældre bror Randy, da vi i udsendelsens sidste time hørte de to brødre optræde sammen i Barcelona som Brecker Brothers.
I aften møder vi så trompetisten, flugelhornisten og komponisten Randy Brecker, der med sin alsidighed fortsat er en meget efterspurgt studiemusiker med recording sessions med jazz, rock og R&B bands. Det er næsten umuligt at nævne alle Randys Grammy-nomineringer og Grammy-priser han har høstet i løbet af sin karriere med de vidt forskellige foretagender og musikere han har associeret sig med.
Vi skal i aften fokusere på Randy Breckers samarbejde med danske og polske musikere. Jeg lægger ud med det polske aftryk på Breckers karriere, nemlig hans samarbejde med den polske pianist Wlodek Pawlik, et samarbejde, der i øvrigt bragte dem begge en Grammy i 2013. Vi lytter til Randy Brecker og Wlodek Pawlik Trio optræde sammen til en koncert på det legendariske Blue Note i New York.
Derefter kommer turen til det danske aftryk. Vi lytter til danske Niels Lan Doky Trio sammen med Randy Brecker i – New Morning: The Geneva Concert fra 1994 med Randy Brecker på trompet, Niels Lan Doky på klaver.
BLAKE SHAW – DEN SYNGENDE, OPRETSTÅENDE BASSIST – 2021-03-06 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Blake Shaw er amerikansk bassist, vokalist, band leader, komponist og musiklærer fra Iowa City i Midtvesten. Noce Jazz & Cabaret i De Moines i Iowa danner rammen om mange Blake Shaw Quintet koncerter og vi hører en dugfrisk en af slagsen fra den 21. februar 2021.