Åbn indlæg

De fattige i Lodz – interview med Steve Sem-Sanberg – 2022-07-11 kl. 18:30

Sprog: dansk, svensk
Studievært: Justyn Salamon, Sofia Petring
Tekniker: Abraham Kopenhagen
Gæster: Steve Sem-Sanberg
Beskrivelse:

I aften den 11/7-2022 sender vi et interview som Justyn Salamon og Sofia Petring har lavet med den svenske journalist og forfatter Steve Sem-Sandberg om hans bog “De fattige i Lodz”.

Steve Sem-Sandberg (f. 1958) er en svensk forfatter, journalist og kritiker. Han har udgivet en lang række dokumentarromaner, heriblandt De ansigtsløse (1987), Theres (1996) og Ravensbrück (2003). 
Sem-Sandberg har vundet flere litterære priser, bl.a. Augustprisen i 2009 for romanen De fattige i Lodz, som udkom på dansk i 2011.

Programmet er en genudsendelse fra den 18/5-2022.

Åbn indlæg

ANDRZEJ KRAKOWSKI – MANDEN BAG SUCCESEN – 2021-11-28 kl. 10:00

Sprog: engelsk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Gæster: Andrzej Krakowski
Beskrivelse: “Polske jøder” er i Danmark blevet et synonym for en vellykket og velintegreret emigration med mange succesfulde professionelle og samfundsengagerede borgere. Andrzej Krakowski er medlem af vores “udflugt” fra 1969, men skæbnen førte ham til USA. 
Han er i dag en verdenskendt filmmand, instruktør, manuskripforfatter, producent med to Emmy Awards og en Oskar-nominering, forfatter til et stort værk om polsk-jødisk Hollywood og til en bog om polsk-jødiske Oskar-vindere, professor i media og kommunikation ved City College of New York, hvor han underviser i filminstruktion, screenwriting og filmproduktion, og meget meget mere.
På et hotel i Warszawa under Singer-festivalen tidligere på året fortæller Andrzej Krakowski om sig selv og om sit liv i et eksklusivt interview til Radio Shalom.
Programmet er på engelsk.

 

Åbn indlæg

To museumsbesøg: historisk udstilling om Polenaktion i Warszawa og kunstudstilling af Ann Veronica Janssons på Louisiana – 2020-02-12 kl. 18:30

Sprog: Engelsk, dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Medvirkende: Anna Dunczyk-Szulc, deputy program director at Jewish Historical Institute in Warsaw
Beskrivelse:

I udsendelsen bringer jeg reportager fra to vidt forskellige udstillinger.
Den første handler om Polenkation, deportation af polske jøder fra Tyskland i 1938, en aktion som i sin konsekvens var forløber for Krystalnatten. Udstillingen finder sted i Warszawa og reportagen er på engelsk.
Den anden handler om kunstudstillingen Hot Pink Turquoise på Louisiana af belgiske Ann Veronica Janssons. Det er en reportage fra presseåbningen af udstillingen, hvor kunstneren selv samt kuratoren Anders Kold fortæller om hendes kunst og om udstillingen.

Åbn indlæg

POLSK-JØDISK HISTORIE IGENNEM ÅRHUNDREDER – del 2 – 2019-08-18 kl. 10:00

Sprog: engelsk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Medvirkende: Mariusz Jastrzab, ph.d. historie, Polin Museum i Warszawa
Beskrivelse: Dagens udsendelse bringer det andet og sidste afsnit af de polske jøders historie set via Polin-museet i Warszawa.

Det er det 19. og 20. århundrede vi kommer til at høre Mariusz Jastrzab fortælle om. Det var en periode, som bragte enorme omvæltninger for de polske jøder, hvis antal op til WWII nåede over 3 mio. Det var en meget splittet gruppe nationalt, socialt, økonomisk, kulturelt og politisk, som mødte sin undergang under Holocaust og fik det endelige dødsstød af de polske kommunister i marts 68.

Har man endnu ikke hørt 1. afsnit, kan man høre det ved at gå på www.radioshalom.dk/arkiv og finde datoen 11.08.2019.

Rul til toppen