Åbn indlæg

YAEL ACHER PÅ COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL – 2022-07-07 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært & tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:
Den israelske fløjtenist Yael Acher gav forleden dag en forrygende livekoncert på Støberiet på Blågårdsplads i København som led af Copenhagen Jazz Festival.
Jeres udsendte fra Radio Shalom var selvfølgelig med og optog Yaels koncert, hvor hun var flankeret af en syngende percussionist Ayi Solomon fra Ghana og en syngende trommeslager Deodato Siguir fra Mozambique.

Hele koncerten lytter vi til i morgen torsdag kl. 18.30 på Radio Shalom.
Åbn indlæg

NÅR EN DANSK-JØDE BRYDER KÆDEN – 2022-07-04 kl. 18:30

Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Yael Pharhi Gravesen
Gæster: Ivan Nadelmann
Beskrivelse:

Tune ind I AFTEN på Radio Shalom, og lyt til en fascinerende og inspirerende samtale jeg havde med Ivan Nadalmann, en dansk jøde som fortæller om hvad det betyder at bryde kæden til jødedommen og om man kan samle sporene op igen. Vi taler om hans opvækst som jøde og om at stå på egne ben, følge sit hjerte og udleve sine ambitioner. Gennem personlige skildringer fortæller Ivan om jødedommens betydning i hans liv, relationen til Den jødiske menighed og dedikation til at være et bedre menneske.
En genudsendelse fra onsdag den 07.04.2021, kl 18.30-20 dansk tid.
Udsendelsen kan høres på følgende måder:
FM-frekvens: 87,6 i Københavns område.
Vi glæder os til I lytter med 💙
Åbn indlæg

OUMOU SANGARÉ – AFRIKANSK DIVA – 2022-07-02 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært &tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:

Det er Ukraine-krigens 128. dag med tusinder døde og sårede og omfattende ødelæggelser i Ukraine, som kæmper for at overleve og som ikke overlever uden vores, Europas og NATOs hjælp.
Husk det midt i glæden over, at det er i dag, at Tour de France løber af stablen i København under store festligheder og at byen også summer af musik på gader, pladser, cafeer og spillesteder, fordi Copenhagen Jazz Festival er over os – og tak for det!!!!
Mange store såvel som mindre kendte navne er kommet til København for at optræde og man skal ikke gå glip af dem, man gerne vil høre og se. Der er udvalg til alle!
Et af de store navne, som oven i købet har fået lov til at optræde på den danske nærmest nationalscene – DR Koncerthuset – er den afrikanske sangerinde Oumou Sangaré. Hun stammer fra Mali i Vestafrika og hendes musik forener hendes etniske rødder med elementer af funk, blues, rock og pop.
Af indlysende grunde kan jeg ikke spille hendes koncert, hun gav hos DR for 6 dage siden, men jeg fandt frem til hendes andre live optrædener. Vi lytter hendes koncert fra 2017 på Afrikanisches Kulturfest 2017 i Frankfurt i Tyskland og lytter også så meget som vi kan nå af hendes koncert til festivalen Europe Intégrale i 2019.

Navigation af indlæg

1 2 3 100 101 102 103 104 105 106 662 663 664
Rul til toppen