Åbn indlæg

Marcin Wasilewski – det ypperste af polsk jazz – 2020-04-11 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Da pianisten Marcin Wasilewski optrådte for nogle år siden på Copenhagen Jazz Festival kaldte en dansk anmelder ham “det ypperste af polsk jazz”. Jeg tror nu, at der er mange fine jazzmusikere i Polen, som også fortjener denne fornemme titel. Wasilewski er dog helt sikkert en markant skikkelse iblandt dem.

Hør med til Marcin Wasilewski Trio 2015 og 2019 koncerter på Jazz Baltica i Tyskland i morgen kl. 22.00 på Radio Shalom.

Udsendelse 2020-04-09 18:30

Sprog: dansk
Studievært: Mariane og Aleksander L.
Tekniker: Roland Engelman
Gæster:
Beskrivelse: Klezmerhjørnet.

Denne gang handler Klezmerhjørnet om Pesach! Lidt om bagrunden for helligdagen og masser af pesach musik med mange forskellige kunstnere. The Western Wind vocal ensemble, violinisten Steven Greenman plus historier og sange om profeten Eliahu.  Blandt musikerne og sangerne er kantor David Levine, Klezmatics -medlemmerne Lorin Sklamberg og Frank London sammen med Joshua Nelson og bassisten David Gold, og Chava Alberstein med sangen Chadgaya. Komponisten Castelnuovo Tedesco har komponeret en violinkoncert hvor 3.satsen hedder “Profeterne” og denne sats hører vi Itzak Perlman spille på sin violin.

Åbn indlæg

Møde med Grzegorz Gauden, forfatter af bogen om progromen i Lviv i 1918. – 2020-04-05 kl. 10:00

Sprog: polsk, intro på dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:

Søndagsmagasinet i dag handler om et møde med den polske forfatter Grzegorz Gauden. Vi skal høre Grzegorz Gauden fortælle om sin enestående bog, som han udgav sidste år. Bogen hedder (i min egen oversættelse til dansk) “Lviv: illusionens endeligt” og er den første systematiske fremstilling af polakkernes pogrom mod jøder i Lviv i november 1918. Det var det polske militær og civile polske Lviv-borgere, som havde iværksat og udført pogromen, hvor over 70 jøder mistede livet, mens tusinder blev voldtaget, tæsket og fik røvet deres ejendele. Det er et velunderbygget historisk værk. Forfatteren har tilbragt tre år på at studere ukrainske, polske og tyske kilder, og har genskabt et troværdigt omend skrækindjagende billede af begivenhedernes gang før, under og efter pogromen.
Min introduktion til udsendelsen og den historiske baggrund er på dansk. Selve udsendelsen er på polsk. Det er en optagelse af forfatterens møde med polsktalende publikum i København organiseret og ledet af Witek Drukier.
Link til det polske forlag – ebook på polsk tilgængelig:

Fortsæt læsningen “Møde med Grzegorz Gauden, forfatter af bogen om progromen i Lviv i 1918. – 2020-04-05 kl. 10:00”

Åbn indlæg

Chic Corea og flamencojazz – 2020-04-04 kl. 22:00

Sprog: dansk
Studievært: Aleksander Milchtach Slaw
Tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse:

Midt i disse tungsindige coronatider synes jeg vi skal høre lidt glad og livsbekræftende musik. Og er der andet, der egner sig bedre til det formål end den sydeuropæiske og sydamerikanske musik? Og er der andre musikere, der kan levere musikken så kompetent og inspirerende som Chic Corea?
Ja, det er hvad vi skal høre i aften. Chick Corea og Spanish Heart Band i deres Flamencokonceret til Jazz i Wien festivalen i 2019.

Udsendelse 2020-04-02 18:30

Sprog: Dansk
Studievært: Aleksander Lehrer og Mariane Wachsberg
Tekniker:  Roland Engelman
Gæster:
Beskrivelse: KLEZMERHJØRNET. Udsendelsen handler om Etno Jazz og Romamusik! Hør sublime musikere som den israelske gruppe Third World Love, den tyrkiske komponist og instrumentalist Kutzi, og den israelske guitarist Itamat Erez.

Der er også smagsprøver på musik med den ungarske cimbalonspiller Balogh Kalman og hans Gypsy Cimbalon Band, den navnkundige accordeonspiller Lelo Nika, som sagtens kunne vinde verdensmesterskabet i hurtig fingerflytning (!) og endelig et genhør med den skønne gruppe Barcelona Gypsy Balkan Orchestra som vi oplevede ved en live koncert i forbindelse med den jødiske kulturfestival sidste sommer.

Navigation af indlæg

1 2 3 194 195 196 197 198 199 200 662 663 664
Rul til toppen