Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Som en logisk konsekvens af sidste LørdagsJazz (en 18. september 2021) skal aftenens udsendelse handle om den polske musiker Wlodek Pawlik. Jeg omtalte Pawlik en del i forbindelse med hans succesfulde samarbejde med Randy Brecker, den amerikansk-jødiske trompetist, som sidste uges udsendelse drejede sig om.
Wlodek Pawlik er en alsidig pianist, komponist af jazz, film- og teatermusik såvel som leder af bandet Włodek Pawlik Trio. Trioen er kendt for anmelderroste jazz-rock albums og for sit samarbejde med musikere som den netop nævnte Randy Brecker, Billy Hart and Richie Cole. Pawlik har i 2014 vundet Grammy Award for the Best Large Jazz Ensemble Album sammen med Randy Brecker, sin første og i øvrigt Polens eneste hidtil.
Vi lytter først til titelnummeret fra albummet Night in Calisia, som Wlodek Pawlik og Randy Brecker fik en Grammy for og fortsætter med Wlodek Pawlik Trio koncert fra 2006 på Warszawas kendte spillested Sukkerrørfabrikken. I udsendelsens anden del hører vi Wlodek Pawlik Summer Jazz Festiwal 2020 produceret for polsk stats-tv midt under pandemien.
Kategori: Festival
RANDY BRECKER – JØDISK TROMPETIST UDEN TØJLER – 2021-09-18 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og teknik: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Sidste lørdag (den 11. september 2021) stiftede vi bekendtskab med saxofonisten Michael Brecker, men vi snusede også lidt til Michaels ældre bror Randy, da vi i udsendelsens sidste time hørte de to brødre optræde sammen i Barcelona som Brecker Brothers.
I aften møder vi så trompetisten, flugelhornisten og komponisten Randy Brecker, der med sin alsidighed fortsat er en meget efterspurgt studiemusiker med recording sessions med jazz, rock og R&B bands. Det er næsten umuligt at nævne alle Randys Grammy-nomineringer og Grammy-priser han har høstet i løbet af sin karriere med de vidt forskellige foretagender og musikere han har associeret sig med.
Vi skal i aften fokusere på Randy Breckers samarbejde med danske og polske musikere. Jeg lægger ud med det polske aftryk på Breckers karriere, nemlig hans samarbejde med den polske pianist Wlodek Pawlik, et samarbejde, der i øvrigt bragte dem begge en Grammy i 2013. Vi lytter til Randy Brecker og Wlodek Pawlik Trio optræde sammen til en koncert på det legendariske Blue Note i New York.
Derefter kommer turen til det danske aftryk. Vi lytter til danske Niels Lan Doky Trio sammen med Randy Brecker i – New Morning: The Geneva Concert fra 1994 med Randy Brecker på trompet, Niels Lan Doky på klaver.
ET JAZZSTÆVNE FOR GUITARLEGENDER – 2021-02-27 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Det er nok svært at møde et menneske, som ikke har hørt om John McLaughlin, Al di Meola og Paco de Lucia. Det er så i morgen aften vi lytter til de tre guitarlegender spille sammen til Jazz Festival Bruxelles i 1996.
Sidst i udsendelsen kommer lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund uge 7.
DANSEJAZZ FRA PRESERVATION HALL – 2021-02-20 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Preservation Hall i French Quarter i New Orleans har altid dannet rammen om hektiske glade dage og musikliv. Vi lytter og forhåbentlig også danser til den verdenskendte Preservation Hall Jazz Band med koncerter i Slovakiet og USA.
HOMMAGE À CHICK COREA – 2021-02-13 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den amerikanske jazzlegende Chick Corea gik bort i tirsdags, den 9. februar 2021 af en sjælden cancerform, opdaget for sent. Vi vil ikke længere kunne lytte til hans blændende klaverspil på anden vis end via hans indspilninger. Heldigvis er der en del at tage af – både koncertoptagelser og albums.
Vi mindes Chick Corea fra hans optrædener i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Først kommer han med sit Chick Corea Freedom Band på Festival de Jazz de Vitoria-Gasteiz i 2010, og dernæst lytter vil til koncerten med bandet Return to Forever fra 43. Jazzaldia Festival i San Sebastian i 2008. I begge tilfælde har han fantastiske musikere med bl.a. Christian McBride, Roy Haynes, Stanley Clarke og Al Di Meola.
TONY WILLIAMS GENNEM ÅRENE PÅ MT FUJI JAZZ FESTIVAL – 2021-02-06 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den legendariske amerikanske trommeslager Tony Williams er både kendt som bandleader og som manden alle ville have med i deres bands. Vi lytter til hans koncerter på Mt Fuji Jazz Festival, hvor hans i årene 1986 til 1991 optrådte både sammen med andre verdenskendte jazzmusikere eller med sit eget Tony Williams Quintet.
JAGODZINSKI OG MAKOWICZ – POLSKE KLAVERNESTORER – 2021-01-02 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: På årets første LørdagsJazz vender jeg tilbage til Polen, der trods sin mest idiotiske og kulturfjendske regering i mands minde, kan bryste sig med verdensklasse jazzscene. I aften lytter vi til to koncerter med klaveret og to polske jazznestorer i centrum. Først kommer Andrzej Jagodzinski, der med sin trio tager Bach under kærlig behandling. Dernæst kommer den 80-årige Adam Makowicz med en solokoncert. Begge dele har fundet sted til Den Internationale Jazzpianist Festival 2020 i byen Kalisz i Polen.
DIRECTIONS IN MUSIC – HERBIE HANCOCK ET AL. IN CONCERT – 2020-12-26 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Denne sidste lørdag på det mærkelige og farlige år 2020 vil jeg byde på fed jazz fremført af Herbie Hancock, Michael Brecker, Roy Hargrove og Willie Jones III. Det er en koncertoptagelse fra Jazz Baltica i Salzau i Tyskland i 2002.
Sidst i programmet kommer lokale nyheder fra Det Jødiske Samfund uge 52.
IMPROVISATIONER OG FREE JAZZ MED CRAIG TABORN – 2020-11-21 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Den amerikanske jazzpianist Craig Taborn arbejder solo og i bands. Han spiller forskellige former for jazz, men free jazz og improviseret jazz er det han er bedst til.
Vi hører først til en solokoncert fra 2018 fra en jazzpianistfestival i Polen og bagefter til hans triooptræden i Paris i 2011.
JIM = JAZZ IN MARCIAC – FRANKRIGS STØRSTE JAZZFESTIVAL – 2020-09-12 kl. 22:00
Sprog: dansk
Studievært og tekniker: Aleksander Milchtach Slaw
Beskrivelse: Erfaringen siger mig, at de færreste kender til Marciac.
Nej, Marciac er ikke et navn på en ukendt jazzmusiker. Det er et sted i Frankrig, som danner rammen om en af de største sommerjazzfestivaler i Europa. Men ikke kun sommer – i Marciac afholder man én jazzfestival for hver årstid. Marciac er trækplaster for ale de største jazznavne i verden og de kan høres og ses dér endda til ganske fornuftige billetpriser.
Neden for er det den israelske bassist Avishai Cohen, som spiller “Besame mucho” i Marciac i 2016.